Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Personale og ledelse

Personale

I Børnehuset Håbets Allé er vi to pædagoger, to pædagogmedhjælpere, vores pædagogiske leder og højt værdsatte køkkendame, der hver dag laver skøn mad til os alle. Vi nyder at arbejde sammen i et lille velfungerende team, hvor vi har forskellige kompetencer og faglige interesser. For os alle er det vigtigste, at det hver dag skal være rart, trygt og udviklende at være både barn og ansat i Børnehuset Håbets Allé!

Vi har tæt samarbejde med udflytterbørnehaven Vindsuset, som har opsamling hos os - og som vi derfor hver dag åbner og lukker børnehaven sammen med. Vi hjælper hinanden på tværs af husene, samarbejder og udvikler os fagligt sammen. 

Ledelse

Merete Varntoft Jørgensen er pædagogisk leder i Børnehuset Håbets Allé. Hun kan kontaktes på telefon 29 61 08 58 eller mail zw8j@kk.dk

Klynge B

I Københavns Kommune er alle dagtilbud organiseret i grupper af flere institutioner, som vi kalder klynger. Børnehuset Håbets Allé er sammen med seks andre institutioner en del af Klynge B i Brønshøj/Vanløse. 

At være en del af en klynge skaber sammenhængskraft. Vi bruger de gode muligheder, vi har, til faglig fælles udvikling og vidensdeling på tværs - og sætter en ære i at sikre, at alle institutioner hos os har samme høje kvalitet, er optaget af omsorgsgrebet samt ikke mindst, at alle børn gør det godt, hvis de kan. Det nære forældresamarbejde er en styrke i såvel børnenes liv som i vores pædagogiske praksis, og vægtes højt i alle institutioner i vores klynge.

Vi arbejder tæt sammen som ledelsesteam på tværs af klyngen, hvilket blandt andet sikrer kontinuerlig ledelse også ved ferie eller sygdom. 

Foruden Børnehuset Håbets Allé består klyngen af:
Vuggestuen Rugvej
Slottet 
Tusindfryd 
Haven
Vindsuset
Lærkereden 

Marialise Rømer er klyngeleder i Klynge B. Hun kan kontaktes på mail: marroe@kk.dk